Kropssprog
Aktive øvelser og fælles refleksioner gør deltagerne nysgerrige på hvordan vi dagligt kommunikerer med kroppen og skaber mulighed for at udvide den kommunikative værktøjskasse. Kroppen Taler tilbyder træningsbaseret undervisning tilpasset jeres behov.
Hvorfor skal vi arbejde med kropssprog?
Uanset hvem vi er og hvad vi laver, benytter vi kropssprog og non-verbal kommunikation i vores daglige møde med andre mennesker.
Jeg tilbyder muligheden for at opleve et essentielt kommunikationslag med nye øjne og skabe opmærksomhed på hvordan vi kan skærpe og understøtte det talte budskab med kroppen.
Øget bevidsthed om aktiv brug af kropssprog i hverdagen, kan gøre kommunikationen tydeligere og mere autentisk og skaber klarhed og tryghed.
Det enkelte forløb vil blive tilpasset de specifikke forhold i jeres dagligdag og giver plads til at diskutere optimering af jeres daglige kommunikation.
Hvad skal der ske?
Jeg tror på, at vi lærer mest om kropssprog ved selv at gøre det. Vi husker bedre i når vi bruger hele kroppen til at huske med.
Derfor tilbyder jeg træningsbaserede workshops med afsæt i praktiske øvelser.
Her kan I selv få mulighed for at undersøge hvordan vi, med vores kropssprog, påvirker os selv og hinanden.
Vi vil løbende diskutere de erfaringer vi gør os i og hvordan de bedst kan udnyttes fremadrettet.
En workshop tager typisk et par timer og kan tilpasses efter jeres behov
Hvor skal vi mødes?
I vælger selv hvor det passer jer bedst at mødes. Mine workshops kan afholdes enten hos jer i de faste rammer eller ”ude-i-byen”, hvis I ønsker at ruske lidt op i faste strukturer.
Vær opmærksom på, at der skal være plads at bevæge sig på, og at stole og andet møblement skal kunne flyttes.