Coaching og medrivende workshops
En aktiv brug af kropssprog og en fælles referenceramme for jeres non-verbale kommunikation, kan være en del af løsningen. Kroppen Taler tilbyder undervisning og aktive øvelser i brugen af kropssprog, som målrettes netop jeres arbejdsplads.
Det kan skabe en stærkere forståelse for kroppens betydning i jeres daglige kommunikation og give jer nye værktøjer både fagligt og socialt, når vi undersøger om vi egentlig siger det vi tror vi siger.
Kroppen Taler henvender sig til arbejdspladser og afdelinger fra 6 til 30 medarbejdere og kommer ud til jer for at afvikle workshops i jeres vante rammer.
En workshop er på mellem 2 og 6 timer afhængig af jeres ønsker og behov.
Jeg tilbyder også personlig coaching til både private og professionelle.
Formidling af kropssprog
Bedre kommunikation skaber bedre oplevelser
Bevidst brug af kropssprog skaber mulighed for skarpere og mere målrettet kommunikation i dagligdagen.
Kroppen Taler tilbyder øvelsesbaseret undervisning og fælles refleksioner, som gør deltagerne nysgerrige på kroppen som en medspiller i den daglige kommunikation og skaber mulighed for at udvide jeres kommunikative værktøjskasse.
Kroppen Taler tilbyder kortere, gruppebaserede workshops til mange forskellige slags arbejdspladser, samt mulighed for én-dags kurser tilpasset den enkelte gruppes behov.
Coaching
Ønsker du forandring?
Coaching er en samtale om, hvordan du kan skabe forandringer i dit eget liv og hvor du finder styrken til det. Et vigtigt fokus for min coaching er, at der altid ligger mere styrke i at have et valg end ikke at have et valg – og et valg kan både vanskeliggøres af for få valgmuligheder og af for mange.
Coaching kan give dig overblik over dine muligheder og hjælpe dig med at finde den vej der er rigtig for dig.